Grundlove
Hvordan kan man have så ondt, når alle siger at man ikke fejler noget?
Det kan være meget svært at forstå, at man kan have endda meget store smerter og gener i kroppen uden, at man egentlig har en sygdom. For nogen er der tale om forskellige former for gener og ubehag, og for andre er der tale om regulære smerter. I de værste tilfælde kan det udvikle sig meget voldsomt og virkelig ødelægge ens livskvalitet.
Når det er så uforståeligt, hænger det meget sammen med vor måde at tænke og forstå sygdom og sundhed på. Vi tænker meget ”fragmentarisk” og hele vort sundheds/sygdoms setup er kolossalt medicinsk. Der er ikke nogen tradition for at tænke i – og forstå – sammenhænge og tilstande.
Derfor kan det også være meget ensomt at have de problemer/behov som f.eks du har. Det er vanskeligt at finde nogen, som fuldt ud forstår hvad du taler om, hvis du forklarer hvordan du har det. Og den generelt manglende forståelse kan meget let komme til at gøre det hele værre. Både fordi man i jagten på at være ”normal” kommer til at begå nogle ”overgreb” på sig selv. Og fordi man også selv kan komme i tvivl om sine smerter og problemer. – Er jeg i virkeligheden hypokonder?, tænker mange. Og det er jo helt galt.
Forstå smerten
For at forstå at smerter og gener kan blive så slemme som tilfældet er, må vi lære at forstå hvordan kroppen virker. Der sidder f.eks ikke en lille hjerne i hver eneste celle i kroppen, som kritisk kan forholde sig til om tingene nu er så slemme som kroppens impulser og instinkter fornemmer. Derfor vil din krop reagere på det den føler. Hvis en del af kroppen f.eks er så spændt at der næsten ikke kommer blod til – med de livsnødvendige ting, som blodet bringer med – ja, så føler kroppen jo at den er i regulær livsfare. Og derfor kan signalerne (smerter, ubehag, problemer osv) blive meget voldsomme.
Forstå spændingerne
Og når vi skal forstå, hvorfor de store opspændinger kommer, så skal vi også sætte os lidt ind i hvordan kroppen virker. Én af de virkelig vigtige ting er kroppens holdninger.
De fleste af os er fra naturens hånd udstyret med en nogenlunde afslappet og fornuftig holdning, som passer til, at kroppen hver gang den har været belastet, kan lade op igen når den hviler. Og en holdning, som betyder at kroppen naturligvis belastes af de ting som vi udsætter den for – men ikke mere end det.
Vi kan dog let komme i problemer, og det skyldes faktisk en egenskab i kroppen som grundlæggende er positiv. Vores krop kan nemlig selv sørge for at den altid er i muskulær balance. Det er nok heldigt nok, for ellers ville de fleste af os gå rundt og være vinde og skæve – og vi ville næppe kunne kontrollere vores motorik. Kroppen sørger for at der altid er lige meget træk på for- og bagsiden af et led – på over-og undersiden af det osv. Desværre kan denne udmærkede egenskab blive rigtig fatal for nogen.
Lad os tage et konkret eksempel – så bliver det lidt lettere at forstå. Lad os tage skuldrene.
Hvis man har haft en hård dag, har lavet noget uvant eller siddet meget statisk – ja, så kan man godt føle at begge skuldre sidder helt oppe om ørerne på én. Man kan mærke nogle store hårde ”knolde” af muskler på toppen af skuldrene og mærke hvordan de løftes.
Alligevel vil man opdage – hvis man ser sig i spejlet – at skuldrene stort set sidder hvor de plejer. Her ser man kroppens evne til at genskabe balance i fuldt flor. For de ømme muskler oppe oven på skuldrene løfter vitterligt skuldrene opad. Men i selvsamme splitsekund begynder kroppen at spænde i de muskler, som kan trække skuldrene nedad. Det er typisk brystmusklerne der kommer i spil. De kan trække lige så hårdt nedad som de andre trækker opad – men da de sidder på forsiden vil de også trække skulderne fremad. Derfor sætter kroppen straks gang i muskler, som kan forhindre dette. Det er muskler inde under – og omkring – skulderbladede. Når de trækkes sammen, skyder man brystet frem og så trækkes skuldrene tilbage. Du kan godt se, at kroppen hele tiden vil løse problemerne, men at prisen også hele tiden stiger. For nu spænder man jo ikke længere kun i de muskler oppe på skuldrene, men næsten i hele området fra midt på brystkassen til toppen af halsen.
Og det er ikke slut med det. Hvis nu man kun havde haft den første anspændthed, så ville man måske kunne slappe af om natten, og være frisk igen næste dag. Men nu er der i stedet blevet skabt et spændingskompleks, hvor der arbejdes ALTID. 24 timer i døgnet, 365 dage om året vil disse muskler trække i hver deres retninger – alt sammen blot for at ligne det som man var før spændingerne begyndte. Men er det slemt?
Ja – MEGET. For der sker en række forskellige ting nu.
For det første er vi alle sammen skabt til at leve i en cyklus. En døgn cyklus, hvor vi skiftevis har aktivitet og passivitet (søvn). Når vi er aktive har vi stor forbrænding i vore muskler, vi nedbryder millioner af celler, vi danner en del affaldsstoffer osv. Det er alt sammen helt efter bogen.
Når vi så har været passivfase (søvn) så har vi lav puls, vi udskyller vort system for affaldsstoffer, vi tilfører en masse nye byggesten og der dannes millioner af nye celler. Så når vi vågner er vi fuldstændig tanket op og klar til en ny omgang belastning.
Du kan sikkert allerede fornemme, hvor kæden falder af. For hvis en stor del af dine muskler skal arbejde døgnet rundt for at lave holdning, hvornår er de så passive ? Svaret er aldrig – og det er noget møg.
Taber resttutionsevnen
Samtidig sker der det, at trykket i de mange belastede muskler er blevet så højt (på grund af den ophobning der er af affaldsstoffer), at du vil have meget svært ved at presse blod igennem når din puls falder til hvilepuls. Med andre ord, man mister i større eller mindre grad sin ”restitutionsevne”. Ens hvile fase bliver dårligere og dårligere og kroppen bliver dårligere og dårligere ladet op.
Man kan virkelig mærke dette problem, hvis man kan nikke genkendende til dette: Man vågner om morgenen og er træt, stiv, øm osv. Så står man op – går lidt rundt – går måske i et varmt bad – og så har man pludselig færre smerter, ømhed og træthed. Det er jo fordi at nu kan man bløde igennem – når pulsen stiger, der er aktivitet og måske varme fra badet.
Også et problem når du er aktiv
Selv om problemet i højeste grad handler om restitution (altså det med at blive frisk og genopbygget), så vil problemet også ramme i aktivitetsfasen. Det kender især de, som gerne vil tabe sig – eller trimme kroppen. For i takt med at cirkulationen bliver dårligere – og at kroppen måske endda holder igen fordi den ved at den er dårlig til at lave nye celler, så falder ens forbrænding. Derfor kan det blive meget frustrerende at gå til sport og motion. Man bliver sin egen modstander.
Behandlingstip: Lad massøren løsne dig op og hjælpe dig til et overblik.
Læs mere HER
I takt med at spændingerne stiger og stiger, vil signalerne fra kroppen bliver stadig voldsommere. Små signaler om dårlig cirkulation – arme/ben som ”sover” let, små-kramper, kolde fødder/tæer/fingre osv bliver måske til mere omfattende kramper, kulde man slet ikke synes man kan slippe af med osv. Og hovedpiner engang imellem bliver til meget jævnlige hovedpiner – og nok også hovedpiner af en helt anden styrke. Man kan komme helt op på migræneniveau.
Hertil kommer naturligvis ondt i stort set alt hvad man har af kropsdele – også indeni. Muskelspændinger er langt langt den almindeligste grund til mensessmerter, maveproblemer, underlivssmerter, smerter eller problemer ved sex, iskias problemer, knæ problemer osv osv…
Vi hjælper gerne
Som du kan se, kan kroppen sagtens udvikle endda meget meget omfattende problemer helt uden at fejle noget, sådan i lægelig forstand. Og det er desværre ikke mange steder i sundhedsvæsnet, at man tager sig tid til at undersøge om der er tilstandsrelaterede faktorer, som kan hænge sammen med de problemer man har.
Vi hjælper gerne. Udfyld et Signalskema eller skriv til os i formularen herunder.