Kolde fødder, tæer og fingre

Tilbage til SMERTER siden.

Kolde fødder...

... og hænder, fingre, tæer... tyder på dårligt blodkredsløb
Okay, kolde fødder kan da være lidt irriterende, men hvorfor pokker skal man tage det alvorligt? Har alle ikke det?

Jo, mange har i hvert fald kolde fødder. Men det er jo ikke nogen undskyldning. Kolde fødder SKAL tages alvorligt og løsningen skal være lidt mere gennemtænkt end tante Olgas hjemmestrikkede sokker.

Kolde fødder er nemlig et signal om at der ikke kommer ret meget blod ud i kroppens "endestation". Og det kan der naturligvis være mange gode grunde til. Hvis man f.eks ryger 40 cigaretter om dagen og aldrig bevæger sig, ja så ligger svaret jo lige for.

 

Men det er faktisk sådan at virkelig mange sunde, yngre, kropsbevidste mennesker, der både drikker hektolitervis af kildevand og spiser grøntsager og salat, døjer med kolde fødder.

Og så er det vel rimeligt at spørge: Hvis konditionen er rimelig (hjertet pumper meget blod) og jeg har en sund livsstil, hvorfor pokker kommer der så ikke blod nok ned i tæerne?

Jamen det må jo stoppe et sted undervejs. Og det er her de kolde fødder også udvikler sig til et vigtigt krops signal. For det er et forvarsel om noget, der eventuelt senere kan udvikle sig til et regulært problem. Blodet bliver bremset af områder, hvor spændingsniveauet lægger pres på blodbanen.

Vore blodkar (blodårer) er som et væld af små bitte haveslanger. Og ligesom hjemme i baghaven så er det sådan, at hvis man presser slangen flad, så kommer der meget lidt eller intet vand ud. Ofte er det de store muskler i ryg, balder, mave og underliv, der kan have store spændinger uden at man opdager det. Her er man ikke så vandt til at aflæse kropssignaler og derfor opdages myoser ikke på samme måde som de f.eks gøres i nakken og skuldrene.

 

Ofte siger kroppen faktisk til. Den siger til i form af menses smerter, maveproblemer, nattekramper, ledsmerter osv. Men vi har ikke lært at tolke disse signaler rigtigt. Hvis du også kender det med de kolde fødder, så kunne du prøve at klikke ind på siden SIGNALSKEMA og sætte kryds ved nogle svar. Måske skal du også gøre noget ved de kolde fødder imens det er let at gøre. Du kan også stille spørgsmål ved at sende en mail på siden SMERTER.