Kredsløbstræning

Foto: Freepik.com Premium


Kredsløbstræning – for hjerte, lunger og cirkulationen

Når man går, løber, cykler, svømmer, løber på rulleskøjter og meget meget mere, ja så træner man sit kredsløb.
Den rette kredsløbstræning forbedrer kroppens kondition. Det vil sige at hjerte- og lungefunktionen bliver bedre. Kroppen bliver bedre til at cirkulere alle de gode ting, som kommer med blodbanen. Det betyder at kroppen bliver bedre til at have høj forbrænding. Den bliver bedre til at restituere efter aktivitet og den bliver bedre til at udskille sine affaldsstoffer.

Forudsætningen er dog at man kredsløbstræner rigtigt. Man kan strikke træningen sammen efter hvad man ønsker at opnå med den. Har man f.eks behov for et stærkere kredsløb, fordi man har problemer med at få blodet ud til alle hjørner og kanter af kroppen, så er det vigtigt at få så meget kredsløb som muligt uden at syre til.


Hvad vil man brænde af
Kredsløbstræner man med fedtforbrænding for øje, ja så er det meget vigtigt at aktiviteten er struktureret så kroppen primært anvender kropsfedt som ”brændstof”. Det kræver en lang vedvarende aktivitet med en intensitet, hvor der er behov for det ”drøje” brændsel, som fedtet er. Her har man regnet ud, at man skal træne med en puls, som er på 75 procent af makspuls – og man skal træne mindst i 20 minutter, meget gerne meget mere.


Pulsen er god at styre med
Man kan måle sig frem til maxpuls, men hvis man skal foretage en teoretisk beregning, så siger man at ens maxpuls er på 220 minus alder. Det vil sige, at hvis man er 40 år gammel, så ser regnestykket sådan ud:
220 minus alderen på 40 = 180. 75% af 180 er 135.
Man siger som en tommelfingerregel at hvis man går, løber eller lign lige præcist så hurtigt, at man bliver stakåndet. Altså ikke så forpustet at man ikke kan tale og ikke så roligt at man kan tale normalt – ja så er man ikke langt fra 75% af maxpuls.

RETUR TIL ‘INDHOLD’ SIDEN