Hvad andre har sagt om RYGmekanikeren

Freepik.com Premium



På denne side kan du læse nogle af de mails vi har fået fra klienter.

Du kan læse MANGE flere HER


Mail nr 1

Mensessmerter

Man kan roligt sige, at jeg er en af de piger, som har fået kærligheden at føle når det kommer til mensessmerter. Jeg kunne ganske enkelt ikke stå på mine ben når det var værst og kramperne var så slemme, at almindeligt smertedæmpende medicin ikke kunne gøre det mindste ved det. Sådan føltes det ihvertfald.

Jeg har altid været meget sportslig aktiv og det var jo også et problem hver gang det månedtlige meldte sig. Både på grund af smerter, svimmelhed, kvalme og jeg besvimede endda også engang imellem.

Da jeg så en gang blev præsenteret for, at man kunne gøre noget træningsagtigt for at få det bedre, rystede jeg på hovedet. Jeg har jo altid dyrket sport og havde alligevel skrigende ondt hver gang.

Men så fik jeg forklaret hvordan det hænger sammen. Og kunne se hvordan al min sport faktisk har bidraget til at gøre min menses værre. Jeg prøvede at træne hen imod at blive mere fleksibel de rigtige steder. Blive bedre til at slappe af. Og det var skide svært lige i starten. Men jeg blev hurtigt bedre og det skal jeg lige love for at min menses også gjorde.

I dag kan jeg da stadig godt være øm. Men jeg har fået et helt andet forhold til min mens. Og smerter har jeg faktisk ikke. Før kunne jeg også have mange smerter ind imellem menses – det har jeg slet ikke mere. Og der er også andre ting man bruger underlivet til som jeg er blevet meget bedre til SS .

Så jeg kan kun sige at for mig var det bare det helt rigtige at gøre noget ved det. Og det føles dejligt at det er på grund af noget man selv har gjort, at man ikke behøver spise alle de piller. – Mange tak for hjælpen!

Knus fra Pernille


Mail nr 2:


Gør noget ved det

Hej til alle som læser.

Jeg vil gerne fortælle lidt om det med smerter og problemer. For det er noget som har fyldt alt for meget i mit liv.

Jeg er 29 år og lige siden jeg var 13-14 år har jag haft mange smerter i min ryg og i mine skuldre. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været ved lægen. Men jeg har aldrig fået noget hjælp.

Mine forældre troede vist heller ikke på at der var noget galt. Lægerne gjorde i hvert fald slet ikke.

Jeg har haft perioder hvor det ikke ha været så svært og perioder hvor jeg ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. Har ligget vågen om natten og grædt over mine smerter.

Jeg har faktisk før prøvet at gøre noget selv for at slippe for smerter. Har flere gange tilmeldt mig diverse trimcentre. Her bagefter ved jeg at jeg aldrig var klar til den træning. Den gang var det bare kæmpe nederlag, at jeg ikke kunne gennemføre.

På arbejdet har mine smerter været et kæmpe problem. Jeg arbejder på kontor og nogle gange gør det så ondt at jeg næsten ikke kan slæbe mig igennem de sidste timer på dagen.

Men for godt og vel et år siden ændrede det sig. Jeg var til et foredrag på mit arbejde, hvor Peter fortalte om alt det der med balancer, spændinger og hvad det hedder. Han fortalte også at man skal respektere kroppen når den gør ondt. Forstå hvorfor og prøve at gøre noget ved det.

Jeg fik også et program og jeg har da også undervejs fået et par massage behandlinger, men langt det meste har jeg klaret selv og det er jeg stolt af.

I dag synes jeg ikke jeg har problemer. Har stadigvæk lidt ondt omkring mine perioder men det får jeg sikkert også has på.

Hvis der er nogen derude der har lidt ligesom mig, så skal i tage jer sammen og sige: Det vil jeg ikke acceptere! I skal få lidt hjælp til at komme videre og I skal arbejde for det. Det betaler sig vil jeg gerne garantere.

Godt nytår til alle – pas på jeres krop. I har kun den ene.


Mail nr 3

Ondt på jobbet

Hej.

Jeg arbejder på en større virksomhed. Mit job foregår foran en computerskærm, typisk med en telefon i det ene øre det meste af dagen.

Selv om det ikke lige har så meget at gøre med mit arbejde vil jeg gerne fortælle at jeg også har lidt af mange smerter efter en bækkenløsning da jeg fik mit barn.

Og ellers var der jo de traditionelle problemer: Hovedpine (har osse migræne) ondt i skuldrene, musearm osv osv…

Da vores personaleforening lavede foredrag med Peter var jeg lige ved at blive hjemme, men for pokker hvor er jeg glad for jeg tog afsted. Både jeg og mine kolleger tog det alvorligt hvad Peter fortalte. Og vi brugte meget tid på at gøre de rigtige ting i løbet af dagen. Og vi fik det allesammen bare så meget bedre. Det var helt utroligt!

Jeg slap også af med smerterne fra min bækkenløsning og ombestemte mig. Jeg havde nemlig bestemt mig for aldrig mere at blive gravid. Ved I hvad: Nu har jeg to børn og jeg havde næsten ikke smerter ved den anden graviditet.

Hvis I har ondt nogen steder så skal I gøre noget ved det. Og hvis I på jeres arbejdsplads ser at jeres kollega har ondt så sig til ham eller hende at man faktisk godt kan gøre noget.

Mange hilsner fra en meget meget glad Dorthe



Mail nr 4:

Man skal selv gøre en indsats

Jeg har også været i gang med at gøre en indsats. Og det har været en helt igennem positiv oplevelse.

Ikke alene er jeg sluppet af med mange smerter, og det var jo formålet med det hele. Men også psykisk idet det var mig selv der gjorde det.

Man skal bare huske på, at det kun virker hvis man er flittig. Det nytter ikke noget at springe over hvor gæredet er lavest. Smøg nu ærmerne op og kom i gang. I vil elske det!

Hilsen Emil



Vi opfordrer alle til at skrive deres oplevelser med RYGmekanikeren / MASSAGE i Haderslev. Dine oplevelser kan være med til at guide andre. Vi bringer alle bidrag uanset om de måtte være positive eller negative.

Send dit indlæg til mail@rygmekanikeren.dk

LÆS MANGE FLERE KOMMENTARER HER

RETUR TIL ‘INDHOLD’ SIDEN