Rygmekanikeren

Rygmekanikeren hedder Peter Rasmussen. Han er en årgang 1962 og har siden 1989 været fysiurgisk massør.
Igennem årene har han specialiseret sig indenfor forskellige områder og det vil denne hjemmeside bære præg af.

Igennem mere end en halv snes år har Peter Rasmussen været i tæt samarbejde med genoptræningscenteret Santé, som er beliggende i Sønderjylland.
Samlet har man skabt et sted hvor man ud over almindelig motion og genoptræning arbejder med vanskelige områder som piskesmæld, bækkenløsning, migræne, mensessmerter, angst, spiseforstyrrelser og meget andet. Ud over behandling og instruktion har Peters væsentligste opgave her været at vejlede og undervise.
Han bruger størsteparten af sin arbejdstid på at vejlede i kroppens muskulære balancer; hvilke problemer man rent faktisk kan reducere ved en egen-indsats; hvorledes man forebygger og hvorledes man smertedæmper. Dette sker også ved kurser i mange foraskellige sammenhænge. Blandt andet er der mange virksomheder, der anvender ham til at undervise medarbejderne i hvorledes man slipper for smerter og ubehag.

En meget stor del af kontakterne foregår via internettet. Det er rimeligt at mene, at det kan være særdeles svært at se hvad der er galt med f.eks en ryg via nettet. Helt enig. Det ville også være at stikke blår i øjnene at sige at man kan det. Men hvis man sætter sig ind i den måde vor krop virker på og holder dette sammen med de signaler vi får fra den - så kan vi ret hurtigt udlede nogle ting.

Igennem årene har Peter udviklet et afkrydsningsskema, som beskriver de signaler som kroppen giver. Det er en meget hurtig, anonym og let måde at danne sig et overblik på. Ud fra disse svar vil han så typisk stille en række afklarende spørgsmål. Dette signalskema kan man se på siden skema eller bestille det på skema(at)rygmekanikeren.dk.

Peter kan kontaktes på email peter(at)rygmekanikeren.dk eller telefonisk på 30 40 50 51.