Musearm, tennisalbue og betændt håndled

Overbelastninger der gør rigtig ondt

Tilbage til SMERTER siden.

Kraftige og vedvarende belastninger, der ikke aflastes i fornødent omfang kan give meget seriøse problemer. Det kan mange tusinde danskere skrive under på. De lider f.eks af musearm eller tennisalbue.
Der er alt mulig grund til at forebygge skaderne og også at igangsætte en indsats straks man begynder at mærke til problemerne.

 

På denne side kan du læse hvad læger og fysioterapeuter siger om henholdsvis tennisalbue og musearm...

 

Hvad er tennisalbue?
De muskler, som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra et lille knoglefremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man smerter i dette område. Smerterne kan eventuelt stråle op i såvel overarmen som ned langs underarmens yderside.

 

Smerterne skyldes små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en inflammation, en slags betændelsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår sandsynligvis som følge af overbelastning af vævet i området.

 

Lidelsen rammer hyppigst personer i 40-års-alderen og derover. Kvinder rammes hyppigere end mænd. Lidelsen går ofte spontant i ro, men hos nogle få kan smerterne blive kroniske.

 

Hvorfor får man tennisalbue?
Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere, som netop anstrenger musklerne i dette område meget. Den kan ramme folk inden for andre idrætsgrene. Personer, der i deres erhverv udfører gentagne ensformige bevægelser, kan også få tennisalbue.

 

Man mener, at bevægelser der sker med bøjet albue samtidig med, at hånden griber hårdt fat om noget er særligt belastende. Det kan være en ketcher eller et stykke værktøj. Dette er nok hovedårsagen til lidelsen. Hvordan føles tennisalbue?

 


Generne starter som regel med gradvist indsættende smerter omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Det er temmelig ømt, hvis nogen trykker på området. Hvis man bøjer håndleddet opad mod modstand, kommer der smerter svarende til knoglefremspringet.
Smerterne kan efterhånden stråle op i overarmen og ned langs underarmens yderside. Der kan komme en fornemmelse af svaghed i håndleddet, så man har svært ved at gøre ting, der kræver, at man bruger kræfterne i hånden.

 

Hvad kan man selv gøre?
Afkøling af området.I det nyopståede stadium kan man forsøge at mindske smerten med is. Man må ikke lægge is direkte på huden, men man skal komme noget klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause inden man lægger is på igen.

 

Hold armen i ro
Man skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave ting, der fremkalder smerte. Efter nogle dage, kan man forsøge med varme på området.

 

Udspændingsøvelser
Man kan lave udspændingsøvelser. Håndleddet skal bøjes helt ned og hånden holdes nede af den anden hånd. Albuen skal strækkes helt ud, og underarmen drejes indad så fingerspidserne kommer til at pege lidt ud til siden. Strækket holdes cirka 15 sekunder, der holdes en kort pause, hvorefter strækket gentages. Dette gentages mange gange dagligt.

 

Støttebandage
Man kan prøve at anlægge en bandage til tennisalbuer. Et såkaldt epicondylitspænde, som kan købes i velassorterede sportsforretninger eller for eksempel hos materialisten. Mere specifik træning bør foregå i samråd med læge eller fysioterapeut.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen tennisalbue?
Lægen stiller diagnosen ved dels at lytte til, hvorledes generne er opstået og dels ved en almindelig undersøgelse af armen. En tennisalbue kan ikke ses på et røntgenbillede. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt, at tage et røntgenbillede for at udelukke en eventuel lidelse inde i albueleddet.
Lægen undersøger desuden, om der er ømhed omkring albuen ved tryk.

 

Ligeledes undersøger lægen, om det fremkalder smerte at bøje hånden opad mod modstand. Det er vigtigt, at lægen ved sin undersøgelse udelukker, at generne skyldes en eventuel afklemning af en nerve. I sjældne tilfælde kan der være andre årsager til gener i armen, og disse skal også udelukkes.

 

Udsigt for fremtiden
Mange tilfælde af tennisalbue går over af sig selv uden egentlig behandling. Langt de fleste tilfælde går over med det, man kalder konservativ behandling, hvilket vil sige behandling uden at operere.Ved langvarige symptomer trods konservativ behandling vælger nogle kirurger at operere. Andre fraråder operation, da resultaterne ofte er dårlige.

 

Hvordan behandles tennisalbue?
I starten kan man nøjes med at skåne armen og eventuelt supplere med inflammationsdæmpende medicin i en kort periode.
Ved mere udtalte gener kan man forsøge gipsbandagering af albue og håndled i nogle uger. Man kan forsøge med blokader svarende til det ømme område ved muskeludspringet. En blokade er en indsprøjtning med et binyrebarkhormon samt et lokalbedøvende middel. Ved denne lidelse må gentagne blokader frarådes.

Nogle forsøger at behandle med ultralyd over det ømme område. Effekten af ultralyd til denne lidelse er ikke sikkert påvist.
En eventuel operation består af en lille gennemskæring af senen ved muskeludspringet. Operationen bevirker, at vævet i området aflastes.

 

Hvilken medicin kan anvendes?
Man kan forsøge med inflammationsdæmpende medicin. I daglig tale ofte kaldet gigtmedicin, og i fagsproget nævnes det ved forkortelsen NSAID. Der findes mange forskellige præparater på markedet med små forskelle i virkemåde.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------


Læge Carsten Vagn Hansen skriver:

Ved tennisalbue er der udtalt ømhed der, hvor strækkemusklerne (der bøjer hånden bagover) sætter sig fast på ydersiden af albueleddet. Årsagen er overbelastning af strækkemusklerne og senerne, ofte ved ensidigt gentaget arbejde, fx snitteri på slagteri.

 

Når man skal holde hårdt om noget under arbejdet, eller klippe i noget tykt, vil de samme muskler blive brugt meget og derved hive i knoglehinden på overarmsknoglen ved ydersiden af albueleddet.

 

I behandlingen drejer det sig om at give ro det sted, hvor strækkemusklerne fæster sig, og hvor der er stærkt irriterende, betændelsesagtige forandringer. Det betyder oftest en sygemelding nogle uger.

 

Blokader et par gange kan forsøges. Man bruger her binyrebarkhormon opløst i noget lokalbedøvende, og det kan i nogle tilfælde virke fint. Men er det forsøgt et par gange uden held, er der ikke noget vundet ved at blive ved. Oven i købet kan der i uheldige tilfælde komme afkalkning af knoglen ved flere blokader.

 

Ultralyd kan også forsøges, og fysioterapeuten kan forsøge med tværmassage, og langsomme stræk på den rigtige måde kan også hjælpe.
Det er godt med udspænding af underarmens bøjemuskler. Det kan man fx gøre ved at tage en livrem og spænde den i en løkke omkring et bordben eller et gelænder, og så lægge en knyttet hånd i løkken og hænge bagud i strakt arm med håndfladesiden nedad. Det skal gøres tre gange efter hinanden i mere end 15 sekunder og gerne tre gange dagligt.

 

En god metode til at aflaste albuen er at sætte en tennis-albuebandage om det tykke på underarmen, altså lige under albueleddet. Man kan købe sig sådanne bandager, der er forsynet med "ritsj-ratsj lukke", eller man kan bruge gammeldags gazebind, der ikke giver sig. Det må ikke sættes så stramt på, at hånden hæver, men skal sidde godt fast. Når man forsøger at knytte hånden med et sådant bind på, skal man kunne føle, at man ikke kan tage hårdt fat på noget, fordi musklerne ikke kan trække sig ordentligt sammen.

 

Mod smerterne kan man have god hjælp af transkutan nervestimulation med Pain Gone R, hvor spidsen sættes mod det ømme sted, og man trykker i den anden ende, hvorved der udløses elektriske stød (ikke ubehagelige), hvilket dæmper smerten og øger helingen.
Min favoritbehandling af tennisalbue er øreakupunktur. Jeg har flere gange set utrolig fin effekt af denne. Nålen skal sættes i det fjernpunkt på øret, der svarer til albuen, og ofte gør det ondt i albuen, når nålen sættes det rigtige sted.

 

Man kan også benytte RelaXavit muskelsalve eller plaster, der er muskelafslappende, øger blodgennemstrømningen og giver ro i armen, hvorved smerterne nedsættes.
Generne fra tennisalbue kan i de sværeste tilfælde blive permanente og nedsætte erhversvevnen. Derfor bør tennisalbue anmeldes som en arbejdsbetinget lidelse.

------------------------------------------------------------------------------------------------


Musearm...
Af fysioterapeut Marianne Nørup

Vi bruger rask væk betegnelsen "musearm" om diffuse smerter i nakke, skuldre, arme og hænder, men faktisk ved vi ikke, om det er musen, der er skyld i miseren.
Nyere undersøgelser tyder på, at en af de vigtigste faktorer for at udvikle "musesyndromet" er, om vi har indflydelse på vores arbejdssituation, og hvor tilfredse vi er med arbejdet.
De fleste kender betegnelsen musearm. Det er noget med ondt i underarmene, hænderne, skuldrene og/eller nakken. Og det kan opstå, hvis vi sidder for meget ved computeren.
Omkring halvdelen af Danmarks cirka 21/2 millioner lønmodtagere arbejder med computer. Blandt andet derfor har de frygtede museskader været godt stof for medierne, og det er ikke så lidt, musen har fået skyld for.

 

Men faktisk findes der ikke nogen præcis lægelig diagnose for musearm. Man ved heller ikke, om det er musen eller andre forhold, der fremprovokerer de diffuse symptomer. Der er ingen tvivl om, at mange mennesker lider af gener fra nakke, skuldre, underarme og hænder, og det står også klart, at intensiv brug af computer - dvs. mere end 3-4 timer dagligt - kan øge forekomsten af problemerne. Man ved til gengæld ikke, om generne kan udvikle sig til en kronisk lidelse.

 

Arbejdsglæde afgørende
Alt i alt er det sparsomt, hvad forskningen kan sige specifikt om museproblemerne. Det er en af hovedkonklusionerne i en nyere prisopgave om computerarbejde og museskader fra de arbejdsmedicinske klinikker i Herning og Glostrup. Forfatterne har gennemgået den videnskabelige litteratur, der findes om emnet. De fandt blandt andet ud af, at såkaldte psykosociale faktorer har meget stor betydning for, om man får gener af computerarbejdet. Man har fx langt større sandsynlighed for at udvikle "museskader", hvis man har ringe indflydelse på sit arbejde, har et dårligt forhold til ledelse og kolleger, er utilfreds med karriere- og udviklingsmulighederne eller føler sig presset tidsmæssigt.

 

Invalide børn
- At psykosociale forhold spiller ind ved smerter, er der ikke noget nyt i, og det er vigtigt at fastholde, at gener og symptomer ved computeranvendelse både har en fysisk og en psykosocial - og også kulturel - baggrund, siger overlæge Johan Hviid Andersen, som er en af forfatterne bag prisopgaven.

En af skrækvisionerne har været, at børn, der tilbringer meget tid ved computeren, skulle blive invalide. Men vi har malet Fanden på væggen, mener Johan Hviid Andersen.
- Børns brug af pc er ganske uproblematisk set fra den fysiske side. De fleste børn klarer let mange timer ved pc´en. Nogle får lidt muskelømhed, som så forsvinder efter nogle dage, hvor de så sidder mindre ved computeren. Kun ganske få får flere problemer - nemlig de, som ikke laver andet end at sidde foran pc´en og som negligerer kroppens signaler, siger han og tilføjer, at der bør laves flere undersøgelser om området.

 

Skrive-krampe
Gener som følge af ensidigt intensivt arbejde er ikke et nyt problem, men har været kendt op igennem historien.
Går vi århundreder tilbage i tiden, har lignende symptomer været beskrevet i forbindelse med arbejde, der kræver intensivt arbejde af hånden, siger forfatterne. Penneskriverne udviklede i sin tid writer´s cramp - skrivekrampe - og senere fik telegrafisterne deres egen diagnose: telegraphist´s cramp. Det ser altså ud til, at når der indføres ny teknologi for skrivearbejdet - eller der ændres på brugen af den eksisterende - så rapporteres der om gener.

 

Se på dit arbejdsmiljø
Meget tyder altså på, at mange timer ved computeren kombineret med en række psykosociale forhold giver den største risiko for at udvikle de symptomer, vi i dag kalder museskader. Det er derfor en god ide at gennemgå alle aspekter i ens arbejdsliv - muligheden for selvbestemmelse, tidspres, stemningen på arbejdspladsen osv. - og se om der er ting, man kan ændre til det bedre.

Det er selvfølgelig en oplagt opgave for virksomhedens ledelse at gennemgå disse faktorer med hver enkelt medarbejder. Måske er det endda en bedre investering end at skifte alle skrivebordene ud med nye modeller. Kun få undersøgelser peger nemlig på, at ergonomiske ændringer alene fører til nedgang i antallet af gener og lidelser.

------------------------------------------------------------------------------------------------

FOREBYG COMPUTERSMERTER - af Fysioterapeut Randi Egholm.

 

" Varier din arbejdsstilling. Skift stilling så ofte du kan; skift gerne mellem forskellige siddestillinger, og stå op hvis det er muligt.

" Hold pauser! Bevæg dig mens du og computeren "tænker" - lav evt. små udspændingsøvelser for armen.

" Sørg for, at håndleddet ikke er bøjet bagover, når du bruger mus og tastatur. En underarmsstøtte kan hjælpe med at holde håndleddet vandret.

" Hold musen tæt til kroppen og gerne foran den, så overarmen kan hænge slapt ned langs overkroppen, og hele underarmen kan hvile på underlaget, når du bruger musen.

" Undgå at holde pegefingeren løftet i "paratstilling" over musen.

" Begræns brugen af mus: Brug funktionstaster og lav evt. dine egne tastatur-genveje for funktioner, du ofte bruger.

" Stil ikke alting inden for rækkevidde og drop termokanden på bordet. Derved kommer du oftere op at stå og får mere motion - og måske mindre kaffe.

" Løft bagdelen i stedet for røret, når du lige skal tale med en kollega.

" Diskuter det psykiske arbejdsmiljø med kolleger og ledelse.